Jesper Armbrust vinder EM i contender

Jesper Armbrust vinder europamesterskabet 2021 i contender.

Ovenikøbet bliver Søren Dulong Andreasen treer til stævnet.

På andenpladsen tager tyske Max Billerbeck den sidste podieplads.

I europamesterskabet deltog i alt 79 contendersejlere fra otte lande.

Europamesterskabet blev sejlet som en del af den traditionsrige Warnmündewoche. 2021-udgaven var nr. 83 i rækken.

Stævnet blev afviklet i meget varierende vejrforhold.

Tirsdag blev der sejlet 2 sejladser i mellemluft på 5-7 m/s fra syd. Jesper startede stævnet med at vinde begge dagens sejladser.

Onsdag blev der slet ikke sejlet på grund af for svag vind.

Så skulle der skrues for op antallet af daglige sejladser for at nå de planlagte ti sejladser.

Derfor blev der torsdag og fredag sejlet tre sejladser pr. dag.

Torsdag tre sejladser i ret svag vind fra øst og nordøst. Snigervejr, der passede Max Billerbeck godt med en serie 1-2-3 og rykkede lidt tættere på Jesper.

Fredag vind fra samme retninger, mellemluft men nu med bølger. Det passede Jesper godt med serien 1-1-3 og dermed konsoliderede Jesperr sin føring.

Lørdag blev starten udsat pga. rigelig vind og bølger. Da vind aftog blev der sejlet en sejlads og den vandt Jesper med Søren på andenpladsen. Kun ca. halvdelen af feltet gennemførte denne sejlads.

Jesper lagde stærkt ud med to førstepladser den første dag og vandt siden yderligere 3 sejladser. Jesper var den eneste sejler, der gennemførte stævnet kun med top-ti placeringer. De eneste andre, der var i nærheden af den præstation, var Søren og Max.

 EM contender 2021 resultater