• Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8
  • Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8

Contendertræning 16-17. maj

I Hellerup har vi i weekenden 16-17 maj afholdt den traditionelle forårs-Contender-træningsweekend.

Det har naturligvis været efter alle regler og forordninger i forhold til Corona og med de begrænsninger det har medført.

Som udgangspunkt var vi jo begrænset af, at vi kun må være 10 deltagere i alt. Dvs. 9 deltagere og en træner. Derudover var vi begrænset af, at vi ikke kunne samles indendørs, men kun kunne være ude og her med god afstand. Det gik dog i det hele taget rigtigt fint.

Vi lavede et ”først til mølle” -princip: Vi annoncerede på facebook, at der snart vil blive åbnet for tilmelding og at det herefter var de første 9 tilmeldte der kunne deltage.

Træner var Jens Langendorf, som var så venlig at stille sig til rådighed.

Af de 9 tilmeldte var  -ikke overraskende - 7 fra Hellerup samt Jesper Armbrust fra Åbenrå Sejl Club og Nils Marling fra Svendborg.

Vi mødtes lørdag kl. 9, hvor vejret viste sig fra sin absolut aktive side: 10 m/s middelvind og 15-16 m/s i stødene med fralandsvind.

 De, der kender Hellerup, ved,  at det virker acceptabelt på land, nærmest håndterbart for de fleste. Det samme gør sig gældende, når man er på vej ud ad havnen, hvorefter det så skifter et par hundrede meter ude !

Video. Søren Andreasen og Jesper Armbrust i "galop", hvor de næsten konstant er over 15 knob. Ind i mellem nærmer sig 20 knob og andre gange 0 knob.

Flere deltagere valgte dog at blive på land. Resten tog ud efter en kort briefing fra Jens på slæbestedet.

300-400 meter ude havde Jens lagt en simpel op/ned bane (hvor svært kan det være ?).

Da jeg selv og et par andre var kommet derud, mødte vi ”sandheden,” som viste sig at være hård vind med kraftige stød, og fra meget springende retninger. Ikke nogen let ”combi” !

Nogle af os lavede hurtigt nogle rationelle overvejelser omkring sikkerhed, læringsmål, materialenedbrud og sejlede mod havnen igen. Bare 3 joller blev på vandet.

Turen ind skulle vise sig heller ikke at blive nogen søndagssejlads. Vinden skifte under land mellem 6-15 m/s og igen fra forskellige retninger. Dette fortsatte på dette tidspunkt helt ind til broen i havnen.

Ude på vandet blev der dog trænet ihærdigt med både kort op/ned bane og længere ture ud på Øresund. Specielt er der dokumenteret nogle rigtigt fine slør-sejladser med noget der vist er hastighedsrekord: op mod 40 km/t !!

Men dagen var kold og hård ved sejlerne (sikkert også træneren) og ved middagstid, efter ca 3 timers sejlads kom de sidste både ind igen. Så havde vi lidt debriefing, hvorefter vi hver især tog hjem og samlede kræfter.

Søndag mødtes vi allerede kl. 8, da vinden ifølge prognoserne skulle have være løjet lidt af, for igen at stige til gårsdagens styrke.

Det passede ikke helt. Det var det samme, men flere sejlere havde i nattens løb vænnet sig til forholdene og flere gik ud til første træningspas. Egentligt gode resultater, men for de fleste nok mest et spørgsmål om at håndtere båden og derfor mindre fokus på at måle sig i forhold til andre både. Ikke desto mindre fik vi lavet nogle timers god træning med op/ned og med slagmærke.

Slørsejladsen var jo en fornøjelse ! Selvom de helt grundlæggende spørgsmål om meningen med livet, hvad kommer efter døden osv. nogen gange trængte sig lidt for tæt på. Ikke desto mindre var der både på vandet til middag, hvorefter vi igen havde en kort briefing og gik brugte hjem.

Alt i alt var det - trods den hårde vind og kulde en god træningssamling. Vi fik sejlet, blev i særdeleshed udfordret -men måske ikke på den måde vi havde forudset. Vi fik talt sammen, drukket kaffe, frosset og grinet. Nu efterfølgende, nyder vi bare at sejle rundt i rolige 8-10 m/s og småtrimme og optimere vendinger osv.

Nu ser vi frem til at kunne mødes til et rigtigt stævne, forhåbentligt inden alt for længe