Generalforsamling 2012
Tidspunkt vil blive oplyst efter afslutningen af dagens sejladser.
Dagsorden vil være i følge klubbens love.
På bestyrelsesens vegne
Henning Wermuth
Indbydelser og tilmelding til efterårets to danske stævner er nu offentliggjort.
Hjemmeside og tilmelding
Sidste frist for tilmelding uden 50% pristillæg - søndag 19. august
Stort tillykke til alle, og specielt til Jesper, der sejlede flot og overbevisende.
Alle resultater
Billeder fra stævnet:
EM 2012 hjemmeside
Stefan Schaffts billeder fra femte sejldag
Nu har vi sejlet nogle dage, og det der undrer mig er, at jeg ikke føler mig bombet og smadret i udvalgte kropsdele.
Som så mange andre kan jeg nu skrive under på, at trapez'en er et godt svar på at kunne sejle hårdt uden at blive nedslidt.
Efter et par gode dage, hvor jeg har haft oplevelse af fornuftig fart og højde, kom så i dag en udfordrende springende vind på 4-6 m/s og skæv sø, som kombineret med et svært topmærke under land tilføjede et par grå hård. I dag kunne jeg ikke finde svarene på trim og gameplan, og det blev noget underligt fumlenderi rundt på banen.
Højdepunkter var min første rigtige kæntring under platsejlads. Der var en anden DEN båd nogle længder foran, som jeg bestemt mente at kunne indhente. Efter lidt omtrimning (såsom at hæve sværdet) gik der ca. fem pump og en skævt pust og så var der svømmetur og grønlændervending på programmet. Så kan du lære det.
Nåeh, men nu sad jeg så i den sidste gruppe af feltet med 15 joller. Det gav så anledning til at afprøve nye måder at presse sig frem og få inderbanen ved bundmærket. I denne del af feltet kunne jeg så konstatere, at der var nogle meget passive sejlere, som man let kunne lave nogle af de numre med, som erfarende sejlere laver overfor mig.
Jeg har tænkt mange gange i disse dage, at Contenderen er en cool jolle, fordi den nærmest beder om frisk vind.
I morgen lover de 9 m/s og det tegner til at blive en flyvende dag igen - udsigten lover også regn og torden ved 17 tiden, så det kan blive en festlig afslutning som i starten af ugen, hvor vi også fik en lille haglbyge, som lige kunne køle Italierne lidt ned. De hygger sig i forvejen i tørdragter og tophuer og spørger om det regnfuld kolde vejr er normalt på disse kanter. De har fået svaret, at "Ja - det er normalt, men nogle gange er det også dårligt vejr".
Søren Andreasen vinder suverænt Contenderklassen i Kielerugen 2012 med 7 førstepladser i 11 sejladser. Jesper Nielsen bliver nr. tre.
Søren og Jesper var sammen med den syvdobbelte verdensmester Andrea Bonezzi og den mangedobbelte vinder af Contenderklassen i Kielerugen Jan von der Bank i en klasse for sig.
Søren var bortset fra den første dag hele tiden i front, medens Jesper kæmpede noget mere med Andrea og Jan om andenpladsen. Andrea sejlede sig selv ud af top tre med en kæntring på startlinien i den første af to sejladser om søndagen.
Alle resultater
Kielerugen er altid festlig at deltage i.
Masser af deltagende både, f.eks. 140 420'er, 80 29'er og 35 contendere. Det er et flot syn, når alle sejler ud fra havnen til banerne.
Om aftene tre scener med live-musik (plus det der bliver spillet midt om natten på ghettoblasters på campingpladsen), masser af boder, masser af øl og mad og masser af tyskere, der vil se på og have en glad aften. Fredag, da der var landskamp ved EM i fodbold og Tyskland slog Grækenland 4-1 var stemningen ekstra høj.
Søndag
To planlagte og to gennemførte sejldser i regnvejr.
I første sejlads var vinden så svag, at der ikke måtte pumpes og rulles. I anden sejlads var vinden øget så meget, at der var fri pump.
Vinden sprang også meget og drejede generelt fra syd mod sydøst.
Søren Andreasen slog det lige det hele fast med yderligere to førstepladser og Jesper får sejlet sig op på tredjepladsen.
Andrea sejlede sig selv ud af top tre med en kæntring i den første af dagens to sejladser.
Lørdag
Blæst fra sydvest, der i løbet af dagen øgede til meget blæst (10-12 m/s). Bølger er med denne vindretning ikke store men krappe og uregelmæssige.
Det betød naturligvis en del badning.
Udfordrende, men også spændende og sjovt.
Per Henrik overgik sig selv med en top-ti placering i blæsevejr - en syvende plads.
Søren Andreasen fører stadig med 14 point. Andrea Bonezzi er nr. 2 med 19 point. Jan von der Bank nr. 3 med 23 point og Jesper nr. 4 med 24 point.
Fredag
Vejrudsigten ramte rigtigt. Regn om natten og om morgen og vindændring til vest og tiltagende til 6-8 m/s.
Gode sjove forhold at sejle i.
Tre sejladser, som Søren Andreasen vandt alle 3 og Søren fører nu sammelagt.
Torsdag
Flot solskin og vind fra øst-nordøst.
Vinden øgede fra ret svag i den første sejlads til 6-8 m/s i den sidste. Det giver store bølger i Kielerbugten.
Det er virkelig en god sejldag.
Jan vor der Bank fører med 8 point, Søren Andreasen er nr. 2 med 10 point og Jesper Nielsen er nr. 3 med 11 point
Jesper Nielsen vandt på Dümmer See årets første contenderstævne med dansk deltagelse. I pinsen gentog Jesper kunststykket og vandt sail extreme i Kerteminde.
På andenpladsen fik vi en ny mand på podiet: Per Henrik Hansen fra Århus og på tredjepladsen igen en, der har prøvet det før: Christoph Engel Fra Hamborg.

(Foto: Lærke Buhl Hansen)
Contenderne delte den sydligste trekantbane i Kertemindebugten med Yngling og A-cat. Det forløb gnidningsfrit - nærmest hyggeligt i de lange pauser pga. vindhuller -men naturligvis skal man være lidt mere opmærksom ved starter og mærkerundinger med flere klasser på banen og så store fartforskelle, som der er mellem disse tre klasser.
Vinden var som antydet svag og især lørdag helt fraværende i perioder. Lørdag var lidt overskyet og ingen mulighed for søbrise. Søndag fint solskin og vind fra 1-2 m/s og helt op til 3-4 m/s fra sydøst.
Lørdag blev gennemført 2 sejladser med en lang pause imellem pga. vindstille. Banen var ret lang, så det tog op mod syv kvarter før første båd havde gennemført hele banen. Den var sej at komme igennem. Anden sejlads blev afkortet, så vi kun sejlede trekanten rundt og gik i mål.
Vi har fået en ny svensker i klassen - Anders fra Halmstad. Anders var hurtig og slog godt i den svage vind lørdag og knapt så hurtig, da vinden blev en smule friskere søndag og sådan gik det egentlig også for mig selv.
Omvendt for Lærke, der var flyvende og i fuld trapez fra 3 m/s om søndagen. Lærke var tæt på at vinde en sejlads søndag, hvis ikke hendes far - Per- havde været så uselvisk at tage førstepladsen i den sejlads og som siden viste sig at give Per den samlede andenplads.
Søndag blev afviklet fire sejladser i raskt tempo på en væsentligt kortere bane. Kun i tredje sejlads skete der en vindændring, der gav et væsentligt andet resultat end i de andre sejladser.
Det forlyder, at sail extreme har fået helt ny organisation i 2012. Det kunne man ikke mærke og det skal læses positivt. Mange tak for et velafviklet stævne fra Contenderklassen.
Og tak til de contendersejlere, der sørgede for en hyggelig grillaften for klassen.
Resultater (pdf)
Søren W. H. DEN 1628
(Foto: Per Heegård)