• Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8
  • Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8

Kieleruge 2016

Kielerugen 2016 kan beskrives med et ord: Succes.

I contenderklassen var 12 ud af 38 startende contendere danske

Resultater

1. plads Søren Andreasen

2. plads Jesper Nielsen

3. plads Jacob Kristensen

Kieleruge 2016 resultater

Som altid var Kielerugen velorganiseret og velfungerende med en god stemning og i år havde de endda også sørget for godt vejr.

Søren Andreasen og Frank Hinsch fortæller fra stævnet.

 

Søren:

- Der var mange pust, hvilket minder mig om vandet hjemme i Hellerup, men jeg var stærk på halvvindsbenene. Jeg var aldrig langt foran og jeg rundede aldrig topmærket først.

Søren Andreasen vandt med seks førstepladser, og tre andenpladser. Så kan det næsten ikke gøres bedre.

Om de øvrige danskere:

-Jesper (Nielsen) er en god sejler, tidligere E-jolle danmarksmester, og har reelt bare skulle omstille sig til Contender. Jacob er min sparringspartner, så han er blevet bedre ved hård træning. Det var afgjort inden sidste sejlads, så Jesper og jeg gav fif's til Jacob inden starten. Dem fulgt han og vandt sidste sejlads og sikrede sig dermed 3 pladsen. Det var fedt at se.

 

Frank:

Første dag i Kiel set fra bunden.
Vi var 36 startende både.
I dag havde vi tre sejladser, vores bane ligger længst inde i fjorden, så kun 15 minutters transport sejlads ahhh.
Hele dagen blev plaget af 5-8 ms med store variationer, vindspring og vindhuller.
I første start drejede vinden, jeg lå begravet, og kom først over linien et minut efter start. Derefter var det bare at prøve og sejle sig op, men de store vindspring gjorde det til en svær opgave jeg endte som nr 31 men fik en masse erfaring om hvordan vinden gjorde.
Anden sejlads lå jeg det rigtige sted på linien, men desværre 10 meter for langt fra den, så jeg blev begravet igen.
Jeg fik sejlet mig op, sidste opkryds fik jeg en mega rummer og endte som nummer 26 trods alt.
Ohh ja, før jeg fortæller om den skal jeg lige sige at vores bane var kort, så man blev helt rundtosset.
Vi sejlede et opkryds, 2*slør, kryds, plat læns, kryds, 2*slør, krydse i mål så altså 3,5 runder og hver sejlads tog ca 1 time.
Så til tredie sejlads, en hæderlig start, gode beslutninger.
Jeg er stadig laaaaaangsom på sløren og taber stadig ca 50-100 meter i forhold til de andre i bunden på hver slørrunde.
Jeg får holdt godt fast, har rimelig fart og ender som nummer 24.
Frank S er desværre taget hjem med grej nedbrud, æv.
En dansker undlod at komme ud, havde det skidt, og en glemte at komme til Kiel, begge var savnet.
Denne sejlads har jeg besluttet bare skal være sjov, og det er faktisk sjovt at blive udfordret under de her skiftende forhold (vi har topmærket helt under land, med skrænt lige udenfor)
PS: vi kan følges på tractrac live de har også en app.

Dag 2 fra bunden
Dag to bød på springende vind. Dårlige beslutninger og vindhuller.
Jeg vil egentligt ikke sige så meget om den, men af highlights kan da nævnes, at Søren w og Thomas sejlede en HALV banelænge fra mig i løbet af 2 slørben, så hentede jeg dem igen, på de næste 2 kryds/læns, for så at smide det en gang til på slørbenen.
Vi sejler på bane med musto skiff klassen, (også en enmandsjolle med trapez og genakker) de havde sagt at de intet ku se bag deres genakker, og ganske rigtigt !!! I 2. Sejlads på kryds hørte jeg pludseligt plask plask plask, vender mig om og ser direkte ind i en genakker på en planeter båd mindre ind 10 meter fra mig.
Jeg når lige at råbe, og han crash kæntrer lige ved siden af mig, ellers havde han sejlet tværs gennem min jolle gyys.

Dag 3 set fra bunden
I dag havde vi 8-9 ms, altså noget mere vind, vi var sendt ud på tv banen, hvor der af færre vindspring og man ku trapeze på sløren.
Det var super fedt.
Starterne lykkedes rimeligt, så bare et langt bb ben, over på sb , rundt om mærket, slæk lidt i kicken og fyr den af.
I dag drejer det sig om bådfart og om at ku sejle i vind. Dvs vendinger mærkerundinger, manøvrer
Der var en del kæntringer, typisk på slør når bomnokken tog vandet, og på plat læns når folk havde slækket kicken for meget og lavede luv kæntringer, ganske underholdende at se på.
Selv slap jeg med 3 gange svømning.
Alt i alt er jeg en træt gammel mand, efter en dags fed sejlads.
PS: tyskerne må elske os. Vi er nummer 1,2,3, men også med i bunden.
Det er og bliver et super stævne.

Dag 4 set fra bunden
Igen den inderste bane i bugten, vestlig vind og mindre af den (vel 2-5 m/s).
Masser af vindspring og -huller, vendinger og fløjhug med mulighed for gevínst eller tab.
Kun 2 sejladser planlagt og afviklet.
Om natten var der regn, som var holdt op om morgenen og fra middagstid solskin.
Man kan kun være tilfreds med sådan et stævne.

 

Kieleruge 2016 tilmelding

Bemærk ændring af terminer!

 

Interrnationale klasser sejler i 2016 lørdag til tirsdag og ikke som tidligere torsdag-søndag

Datoer for contender er derfor lørdag 18. juni til tirsdag 21. juni.

Tilmelding på

http://www.kieler-woche.de/

Modtaget hos arrangøren senest 1. juni 2016: 110 euro

Derefter: 165 euro

Contender VM 2016 - Californien

 

Contender VM 2016 sejles 23-29. april i farvandet ud for Santa Cruz i Californien.

2 danske deltagere: Søren Andreasen, Hellerup og Jeppe Sørner, Rødvig-Stevns.

Både Søren og Jeppe er flinke til at skrive hjem.

Du kan læse deres beretninger herunder og se resultater m.v. på stævnets hjemmeside.

 

VM 2016 Slutresultat

 

1. Mark Bulka AUS 16 point

2. Jason Beebe AUS 21 point

3. Simon Mussell GBR 25 point

4. Søren Andreasen DEN  26 point

...

31. Jeppe Sørner DEN 207 point

 

Der var 34 deltagere i VM 2016

 

Næste VM Sønderborg Juli 2017

 

Mon ikke vi kan få 134 deltagere?

 

Fuld resultatliste VM 2016 i linket



Fotos fra VM 2016


Dag 5

 

Jeppe


Dagen startede med udsættelse - først en time på land, og siden også på vandet, da vinden igen havde svært ved at bestemme sig for hvad den ville. Efterhånden blev vinden i en østlig retning. De store stillehavsbølger på 1½ meters højde blev dog ved med at komme fra vest. Så igen blev vi startet afsted med bølger modsat vinden - meget specielt.

 
Da mit ur var gået i stå pga. fugt, kunne jeg ikke time starten, og kom derfor dårligt afsted. Efter 1. opkryds lå jeg igen helt i bunden blandt de sidste. På andet opkryds gik jeg ud på venstre side, under land og var heldig at ramme et vindskift. Så da jeg vendte lå jeg præcis på layline, og kunne sejle direkte op mod mærket mens jeg overhalede flere. Jeg tabte dog 2 både på sidste opkryds, i denne chancebetonede sejlads i helt tynd luft og store bølger i modsat retning.


Jeg sluttede således en smule bedre af, end resten af ugen. Men stadig er resultatet ikke noget jeg havde drømt om Laughing

 

Under omstændighederne, med lejet jolle som var overvægtig, svære vindforhold og bølger, så var det nok hvad man kan forvente med kun 1 år i Contender-klassen. Næste gang tager jeg dog min egen jolle med!

 
Nu er jollerne pakket - heraf hjalp jeg selv med at pakke 12 joller i en 40 fods container, der nu skal sendes tilbage til europa. Alle er draget hver til sit, men jeg er downtown San Francisco mens dette skrives. Tager på lidt sightseeing et par dage, inden jeg hopper på flyet hjem..

 

Søren

 

Worlds is over!

 

Ender på en 4 plads, få point fra 2 pladsen, men alt for mange fra 1 pladsen.

 

Dagens motto "it is what it is"

 

Vi fik 1 sejlads og blev nr 3.Det var en sejlads hvor vi endnu engang havde vinden 180 grader modsat af bølgerne, forestil jer 1,5-2 meter bølger der kommer modsat vinden, puuuuh.

 

Samlet set kan jeg se tilbage på et VM hvor det kikser for mig i to sejladser og så en sejlads hvor jeg må udgå pga knækket forstag. Men også et VM hvor jeg aldrig rigtig fandt formen/formlen, sejler til tider helt fantastisk godt, og så andre gange hvor jeg bare tænker "Hvad gjorde du nu det for".

 

Over and out! Nu skal båden pakkes i container og jeg skal hjem til min fantastiske kone og mine fantastiske piger. De er savnet!

 

Continue Reading

Træningssamling 16-17. april 2016 i Hellerup

Den danske contenderklasse har i weekenden d. 16.-17. April afholdt deres årlige sæsonopstartstræningslejr i Hellerup.

Video 1

 

Video 2

 

Træningslejren var samtidig den sidste VM-form-afpudsning for de to danske VM-deltagere Søren Dulong Andreasen (Hellerup) og Jeppe Sørner (Rødvig-Stevns). Træningslejren i Hellerup bliver afholdt hvert år, og igen i år var det med den tidligere verdensmester Bjarke Johnsen i trænerbåden. I alt 14 contendersejlere var mødt op i Hellerup.

 

Noget der kendetegner contenderklassen i Danmark i år, er at der er sket meget med udstyret hen over vinteren. Hele fire sejlere har været i Tyskland for at købe nye både (tre helt nye og en enkelt med kun en sæson på bagen), så det så meget tjekket ud, da de jollerne stævnede ud fra havnen lørdag morgen.

 

Lørdag startede i meget let vind. Her udnyttede klassen, at der var mange både på startlinjen, så der blev trænet sejlads på meget små baner. Da vinden efter en frokostpause tog til giv vi over til at træne teknik på kryds. Det blev gjort med et meget langt krydsben ud i Sundet. Mange af os havde ikke været så langt ude med vores joller før – men efter halvanden time på styrbord halse, så ender man på den anden side af Flakfortet, når man sejler contender i middelvind. Denne tur fik sat gang i snakken om sværdtrim, da vi igen kom på land til trimsnak, hygge og fællesspisning (fra det lokale pizzeria).

 

Søndag var det straks et helt andet vejr. En middelvind mellem 12 og 18 m/s og kraftige vindstød tyndede godt ud i flokken. Kun fem contendere prøvede sig med den hårde vind i Svanemøllebugten, og efter ganske kort tid var det kun de tre danske sejlere, der tilhører verdenseliten – Søren Dulong Andreasen og Jacob Kristensen (begge fra Hellerup) og Aabenraa-sejleren Jesper Nielsen – der var på vandet.

 

For to af sejlerne var det en af de sidste træningsture før turen går til Californien, hvor VM skal sejles ud for Santa Cruz. Udover danske Søren Dulong Andreasen, som vandt VM i 2013 må englænderen Simon Mussell og australieren Mark Bulka også anses som favoritter til titlen. Søren har udtalt at han håber på skiftende vejr og vindstyrker, da han anser sig selv som en mere allround-sejler end de to andre.

 

VM sejles fra 23. Til 29. April.

Tilmelding Sail extreme pinsen 2016


Sail Extreme i Kerteminde i pinsen 14-15. maj.

Pinsen falder tidligt i år. Det gør Sail Extreme og tilmelding til årets første danske contenderstævne derfor også.


Indbydelse og tilmelding på http://www.kerteminde-sejlklub.dk/staevner/sailextreme-2016/sx16-tilmelding/

 

Sidste frist for tilmelding til et startgebyr på 300 kr. er 29. april

Derefter + 50% i startgebyr.

Contenderklassen laver igen i år fælles aftensmad lørdag for udenlandske og danske contendersejlere. Gratis for førstnævnte. Danske contendersejlere bidrager med betaling og madlavning. Wink

More Articles ...