DM i Hellerup 2009
lem af bestyrelsen, Søren K. Lund DEN-2215.I weekenden boede jyderne hos John Bagh, som var så venlig at lægge hus til. Tak. Lørdag formiddag gik starten kl. 11:00, men inden starten kunne gå skulle tilrejsendehave rigget deres jolle til og samtlige deltagere skulle registreres. Med en meget ukonstant vestenvind på ca. 4-8 s/m, vindspring på op til 30 grader og en del søgræs, var der virkelig noget at se til. Konstant omtrimning og rensning af ror og sværd. Personligt havde jeg(Søren Lund) store vanskeligheder i de forhold, hvilket det ikke tyede på at andre havde.Med rent første pladser i fire sejladser den dag, måtte vi endnu engang se Søren Andreasen indtage førstepladsen, mens Jens Langendorf og Jacob Lunding blev placeret som nr. 2 og 3. Med 4 sejlere inden for 5 point og 3 af dem havde det samme antal, var der lagt op til en spændende søndag. Om aftenen var der fællesspisning hos John Bagh, som i fællesskab med sin kone havde lavet lækre frikadeller, kartofler og stuvet hvidkål. Søndag gik starten kl. 10:00 og med et par skader fra lørdagen, måtte vi desværre undvære et par sejlere. Det blev så i alt til 11 startende både. Vi havde en lidt mere stabil vind, både i styrke, retning og igen med 4-8 s/m fra vest. Som ventet var der hård kamp ude på vandet og nu hvor lørdagens anden og tredje plads var ude af billedet, stod de to pladser lige pludselig også på spil. Det var ikke ofte man så de tæt liggende ret langt væk fra hinanden på krydsbenene i de igen 4 sejladser vi havde. Det hele endte dog op i, at Søren Andreasen blev nr. 1 med 7 point, Joachim Harpprecht også kaldt Schappi blev sammenlangt nr. 2 med 31 point og Henning Wermuth blev nr. 3 med ligeledes 31 point. Claus og Per blev henholdsvis 4 og 5 med 32 og 34 point. Så det må siges at have været tæt løb. Dagen sluttede med en præmieoverrækkelse og en ca. 4 timers køretur hjem til Århus for en del af sejlerne. Tak til Hellerup Sejlklub for stævnet. Resultater kan ses på: http://regattateam.dk Søren K. Lund, DEN-2215 General forsamling
Århus festuge stævne
SailExtreme 2009
Endnu en gang havde vi fornøjelsen af at gæste Kerteminde i Pinsen. Det er jo subjektivt, men jeg mener vi nærmede os det perfekte stævne: vi mødes midt i landet, sejler i sol, vind, bølger, forholdsvist varmt vand og i et pænt stort felt (23). Starterne kommer til tiden, banerne ligger lige i øjet og turen på vandet sluttes af med en vild skære tur ind til havnen. Middagen hentes bare i teltet hvorefter man kan se på store, dyre kølbåde, få sig en hotdog eller pandekage og en godnat øl ...der var vist også piger på kajen. Ja, det er hårdt at sejle.
Lørdag nøjes Christoph Homeier med at lave 5 point på 4 sejladser. Vi andre træder høfligt et skridt tilbage for gæsterne. Opskriften ser ud til at være: sikker start, perfekte manøvre, god fart på kryds, følges lidt med feltet og så ellers sejle dobbelt fart på skæring.
Søndag møder Søren halvfuld, træt og forkølet og kommer i tanke om at han skippede sidste sejlads lørdag pga. familie tamtam – så er det jo helt naturligt at fyre 3 første pladser af søndag morgen. Dermed kunne han nå Christoph samlet set hvis han kunne hive endnu en 1. plads hjem i sidste sejlads. Christoph ville det dog anderledes så der blev sejlet lidt matchrace og så måtte de ”nøjes” med 4.+5. plads i den sejlads.
Resultater her.
Mvh. Jens









