Tysk mesterskab 2013

Det tyske mesterskab i weekenden 4-6. oktober blev en flov affære.

Fire sejladser fredag og ingen sejladser hverken lørdag og søndag.

Christoph Engel vandt sidste sejlads fredag og tog dermed førstepladsen. Christoph kunne så bruge resten af weekenden til at spekulere på om der skulle sejles mere.

Christoph genvandt dermed det tyske mesterskab, som han vandt første gang i 2012 i Kiel i frisk til hård vind. 

 

Nr. to blev Markus Maisenbacher og nr. tre Max Billersbech.

 

I alt 42 deltagere - ingen danske.

Så kan man spekulere længe over hvordan det var gået, hvis danske sejlere havde taget den lange vej til Grosser Brombachsee syd for Nürrnberg.

Vi kan også bevise det ved at deltage i næste års tyske mesterskab ca. samme årstid og så vidt jeg kan regne ud, må det være region Sydvest i Tyskland, der står for tur som arrangør.

 

Søren Winther Hansen

Træningssamling 26-27. oktober i Roskilde

Efterårets træningssamling kommer til at ligge i Roskilde sejlklub i weekenden den 26-27 oktober.

Træner bliver Dansk sejlunions OL-49er træner Peter Hansen.

Mad:

Der vil være frokost lørdag og søndag.

Der vil være middag lørdag aften. (Obs, vi har ikke køkken til rådighed, så PT står den på Takeaway mad)


Overnatning:

Der er mulighed for gratis overnatning i Roskilde Sejlklub, kontakt Lars Rasmussen og/eller Søren Svarre for andre overnatningsmuligheder


Pris for deltagelse 100-150 kr.


Tilmelding, udfyld nedestående med krydser og send retur til mig!


En kæmpe bøn, venligst tilmeld(eller afmeld) jer hurtigt, det gør det 
langt nemmere at planlægge træningsformen, indkøb af mad etc etc

"  " Kommer til træningen lørdag

 

"  " Kommer til træningen søndag

 

"  " Deltager i Middag lørdag aften

"  " Ønsker at sove i Roskilde Sejlklub


For eventuelle nye i klassen, træningen er for alle ligemeget niveau, så k
om ud af busken, man lærer MEGET på sådan en weekend.

 

MVH

Søren Andreasen

Rangliste 2013

Contenderklubbens rangliste for 2013 foreligger nu i pdf-dokument

Ikke overraskende bliver Søren Andreasen nr. 1 med førstepladser ved både VM og dansk klassemesterskab og en andenplads ved Kielerugen.

Jesper Nielsen bliver lige så sikkert nr. 2 med en top-10 placering ved VM (nr. 9), en andenplads ved dansk klassemesterskab
og en fjerdeplads ved Kielerugen.


Jacob Kristensen, Henning Wermuth og Per Henrik Hansen besætter de næste 3 pladser.


Principperne for beregningen af ranglisten er følgende:

Ranglisten omfatter medlemmer af Dansk Contender Klub, som har deltaget i mindst ét af de stævner, der tæller.

Følgende stævner tæller med til ranglisten:
Sail Extreme, Kiel, EM, VM, Aarhus Festuge og Klassemesterskab

Der beregnes et antal point for hvert stævne afhængig af placering og total antal deltagere i stævnet.
De 4 højeste point bruges til beregning af total point.

Beregningsprincip:
Der gives basispoint i forhold til placering i stævnet således at en 1. plads giver 100 point og en sidsteplads giver ca. 1 point.
Basispoint ganges med en faktor, som afhænger af samlet antal startende både i stævnet:

Antal både Faktor
Op til 15 1,0
16-30 1,1
31-75 1,2
Over 76 1,3

 


Træningssamling efterår 2013

Contenderklassens træningssamling i efteråret 2013 afholdes den 26-27. oktober i Roskilde.


Træningssamlinger er for alle contendersejlere uanset erfaring og ambitionsniveau.

Mere information kommer her på hjemmesiden hurtigst muligt.