• Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8
  • Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8

Jesper Armbrust vinder 2 stævner i streg i Tyskland

Jesper Armbrust sejler altid hurtigt og i denne sommer endnu hurtigere.

Jesper vinder først Kielerugen i dern sidste uge af juni og 14 dage efter det internatioale tyske mesterskab, der i år blev sejlet i farvandet ud for Warnemûnde.

Kielerugen havde masser af vind  på de 2 første dage. På tredjedagen let luft, hvor jollerne først kom på vandet kl 15 og der kun blev sejlet 2 sejladser og på land igen kl 20. På fjerde og sidstedagen mellemluft og lidt aftagende vind fra nordlig retning og derfor store bølger.

Søren Andresen sikrede den anden  danske podieplacering med en tredjeplads.

Tysk mesterskab blev sejlet som en del af Warmunde woche også over 4 dage.

Ingen vind og ingen sejladser den første dag. Derfor skulle der sejles 4 sejladser på  dag 2. Det blev der en lang dag, der startede med svag vind, der gradvist tiltog. Dag 3  blev sejlet tre sejladser i store bølger og med mange udsættelser. Dag 4 var planlagt tre sejladser, men kun to blev gennemført.

 

Kieleruge 2024 alle resultater

Internationalt tysk mesterskab 2024 alle resultater

Vindrig, vild, våd weekend i våddragt

2 jyder og 8 københavnere mødtes den 8-9 juni 2024 til træningssamling i Hellerup.

Det var synd for de andre jyder, fynboer og sjællændere, der gik glip af en vindrig, vild, våd weekend i våddragt.

Men nu kan I nyde synet på  videoer på youtube.

Lørdag blæste det fra sydvest middelvind fra 8-10 m/s og pust over 15 m/s. Kun små bølger.

Søndag var vinden drejet lidt mere i vest. Middelvinden var på intet tidspunkt under 10 m/s og igen pust over 15 m/s. Kun små bølger.

Drogden 9 6 2024

Lørdag startede vi med en række korte sejladser: 3 minutters start-kryds-læns.

Derefter gik vi over til at træne fart på slør og kryds.

  • Slør: Alle mand afsted i trapez på styrbord halse fra trænerbåden, der sejlede uden om feltet og lagde sig som slagmærke. Bomning rundt om trænerbåden og afsted på slør på bagbord halse. Trænerbåden uden om feltet igen. Bomning rundt om trænerbåd. Slør på styrbord halse etc.
  • Kryds: Grupper på 2-3 både, som normalt krydser nogenlunde lige hurtigt, startede samtidig og gjorde så alt for hver især at sejle mindst lige så hurtigt og højt som de andre i gruppen. I krydsøvelsen er det vigtigt, at alle får en god start ikke så langt fra hinanden, så man sejler i samme vind.

Begge øvelser kan trænes hjemme fra 2 både og opefter.

Søndag mere farttræning på kryds og slør.

Med de vindstyrker fik vi også trænet at rejse båden igen efter utilsigtede kæntringer og at hænge i en "tepose" (Hænge i trapezwiren uden fodfæste på båden og holde båden sejlende, medens man svømmer/trækker sig tilbage i båden vha skøde eller kick-line).

Efter den træningsweekend er vi helt klar til stævner i blæsevejr.

 

Letvejrseksperten slog til til sidst

Den danske contenderklasse var tilbage på VM-banen fra sidste år i Kerteminde til årets Sail Extreme med et utroligt stærkt felt. Der var spænding helt til sidste sejlads, hvor den tyske letvejrsekspert Max Billerbeck slog til – ganske som han gjorde ved sidste års Sail Extreme. 

 

Af Jon Møgelhøj, formand, Danish Contender Association

Det går næppe mange jollesejleres næse forbi at Skandinaviens største jollestævne finder sted hvert år i Kerteminde, og contenderklassen er også altid med til Sail Extreme. Årets felt i contenderklassen var virkelig stærkt. Den regerende europamester, den regerende verdensmester, en tidligere verdensmester og den hurtigste kvinde til VM sidste år var alle på startlinjen i bugten ud for Kerteminde i det 19 både store felt. 

Allerede tidligt i serien a otte sejladser viste det sig hurtigt, at de tre førstnævnte – europamesteren Jesper Armbrust fra Aabenraa, verdensmesteren Søren Dulong Andreasen fra Hellerup og sidste års vinder og ex-verdensmester, tyskeren Max Billerbeck – skilte sig ud i toppen af feltet. Vinderen af stævnet skulle findes blandt disse tre. 

Der blev sejles i let vind på yderste bane til det store stævne. At sejle yderst betød naturligvis at vi fik en rimelig lang transportsejlads ud til banen, men til gengæld virkede det til at vi særligt søndag havde mere vind og mere stabile sejladsforhold end banerne længere inde i bugten. 

Den lette og springende vind gav svære taktiske forhold at sejle i. Det var rigtigt svært at regne ud præcis hvor på krydsbenet, der var mest tryk, og hvor man udnyttede den kraftige strøm bedst muligt. Mange sejlere fik både gode og dårlige resultater, så de tre førnævnte skilte sig netop ud ved at have stabile serier i toppen i mange sejladser. Det var opskriften på succes til et stævne i svære forhold. 

Spændingen blev intakt gennem hele stævnet. Før sidste sejlads, som meget ulig resten af stævnet blev sejlet i en regnbyge med mere vind, lå Søren Dulong Andreasen et sølle point foran Max Billerbeck, men med en sejr i sidste sejlads – og i øvrigt en kæntring og weekendens dårligste sejlads til danskeren, trak tyskeren sig sejrrigt ud af stævnet. Ganske som sidste år, hvor den lille tysker også vandt samme stævne. 

Sail extreme 2024 contender alle resultater

 

Contenderen er en en-mands-jolle, hvor man står i trapez under sejlads. Båden er tegnet i Australien i slutningen af 60’erne, men selvom båddesignet ikke er nyt, så byder klassen på store felter i blandt andet Tyskland og Italien, og sejlads på højt niveau herhjemme. Med trapez frem for hængestropper kan jollen sejles af folk i forskellig størrelse, alder og køn. I Danmark har vi aktive sejlere i klassen i fra omkring de 20 år til slutningen af 60’erne. Der sejles flere steder i landet, men særligt i Hellerup og i Aarhusbugten har vi større felter – felter som har klubjoller, så man kan få en prøvetur, hvis man er interesseret.

Donald Trump udtaler sig… næsten… om det store contenderræs ved Sail Extreme i pinsen


Af Jon Møgelhøj, formand for Danish Contender Association

Donald Trump har fået færten af et stort møde i en-mands-jollen contender… eller næsten… men en AI-Donald Trump har da i hvert fald udtalt følgende om stævnet i pinsen:
"Det er fantastisk, virkelig fantastisk, at sejlsporten fortsætter med at trives, især her i Kerteminde, hvor de bedste af de bedste, og jeg mener virkelig de bedste, konkurrerer i dette episke kapsejladsstævne. Vi taler om topsejlere, folk, der virkelig ved, hvordan man får en båd til at flyve over vandet. Og lad mig sige dig, folkene her er de bedste, ingen tvivl om det. Vi har vores egen Søren, verdensmesteren, som ved, hvordan man vinder. Og så har vi Jesper, europamesteren, en sand mester i sin egen ret. Det bliver en kamp om ære, prestige og den ultimative titel. Jeg kan ikke vente med at se, hvem der trækker det længste strå. Jeg ved, det bliver episk, det kan jeg garantere dig!"


Hvad snakker manden… øh, computeren… så egentlig om. Det handler om det traditionsrige Sail Extreme-stævne, hvor contenderklassen som altid deltager. I år bliver det netop, for at bruge den falske Donald Trumps ord, episk, for stævnet vil have den regerende verdensmester, Søren Dulong Andreasen fra Hellerup, den regerende europamester, Jesper Armbrust fra Aabenraa samt den tidligere verdensmester Max Billerbeck fra Tyskland med på banen.


At vi i Danmark både har og kan tiltrække de stærkeste inden for contenderklassen er ikke nyt. Både Søren og Jesper har flere internationale mesterskabersmedaljer liggende derhjemme og med stærke felter lige syd for grænsen, er det muligt at få samlet nogle ret stærke felter, når vi sejler kapsejlads. Men at have både den regerende verdensmester og den regerende europamester, de to mest prestigefyldte titler inden for contenderverdenen, blandt danske sejlere er ret unikt – det er sket en gang før – i 2014 – men dengang skyldtes det, at Søren Dulong Andreasen havde begge medaljer. Det viser noget om at den danske contenderklasse leverer flotte resultater.

Så kan man jo spørge hvordan vi kan levere så flotte resultater. Det er naturligvis fristende udelukkende at snakke om de dygtige sejlere, som de nævnte personer er, men som formand mener jeg også, at man må fremhæve det fællesskab, vi arbejder på at skabe i klassen. Det sker gennem fælles træningssamlinger, hvor vi bruger dygtige trænerpersonligheder til at hjælpe alt fra verdensmesteren til ham eller hende, der er ny i det med at stå i trapez. Samtidig sørger vi for til stævnerne at det sociale også vægtes højt. Blandt andet forventer vi i pinsen igen at afholde et grillarrangement for hele klassen samt hvad de har medbragt af familiemedlemmer, når vi har sejlet lørdag.


Og hvem vinder så i Kerteminde i pinsen i år? Det er godt nok svært at sige. Sidste år sejlede contenderklassen tre stævner i netop Kerteminde – Sail Extreme, DM og VM – og de tre nævnte sejlere endte øverst på podiet til et stævne hver. Så her må vi – trods AI-hjælp til andre dele af artiklen – nok vente og se hvad der sker på vandet. Spændende… eller måske episk… bliver det i hvert fald.

Contenderen er en en-mands-jolle, hvor man står i trapez under sejlads. Båden er tegnet i Australien i slutningen af 60’erne, men selvom båddesignet ikke er nyt, så byder klassen på store felter i blandt andet Tyskland og Italien, og sejlads på højt niveau herhjemme. Med trapez frem for hængestropper kan jollen sejles af folk i forskellig størrelse, alder og køn. I Danmark har vi aktive sejlere i klassen i fra omkring de 20 år til slutningen af 60’erne. Der sejles flere steder i landet, men særligt i Hellerup og i Aarhusbugten har vi større felter – felter som har klubjoller, så man kan få en prøvetur, hvis man er interesseret.

Aktivitetskalender 2024

Contenderklassens aktivitetskalender for 2024 er offentliggjort og findes under menupunkt Aktiviteter - kalender

Der er en træningssamling 8-9. juni i Hellerup og træningssamling i 26-27. oktober i Aarhus.

Der er 5  store stævner fra maj til oktober i kalenderen og aftenkapsejlads hver uge i Hellerup og Aarhus fra maj til udgangen af september dog undtaget skolernes sommerferie.

Bemærk, at contenderklassen i 2024 ikke deltager i Aarhus festugestævne i begyndelsen af september. Der er EM i contender i samme periode i Schweiz.

Dansk mesterskab i contender sejles 12-13. oktober på farvandet udfor Hellerup havn.

Check og reserver allerede nu tiden til træningssamlinger og kapsejladser.

Vi ses - god fornøjelse.

More Articles ...